Det kan lyde som en udrikkelig cocktail at blande folkeeventyrets verden med dyberepsykologen C.G. Jung og det kristne evangelium.
Men her sejler man ind i et flot og fantasifuldt univers af fortolkninger. Forfatteren, cand. theol. Peter Værum, skriver i et stramt reguleret talesprog. Fremmedord er bandlyst.
Tilmed er det en livsbekræftende bog. Udtrykket er hæsligt, men sproget har ikke ret mange ord, der udtrykker livsfylde og tillid. Det har folkeventyret heller ikke. De fleste handler om grimme frøer, uhyggelige lindorme, stygge :trolde, levende døde osv.

Kys frøen
Bag uhyggen demonstrerer Peter Værum, at den konstante pointe er en opfordring til at kysse frøen eller se den personlige rædselshund i øjnene. Så sker forvandlingen. Bag den mest umulige stodder og den dunkleste fortrængning gemmer sig en prins,     det er værd at holde af.

Hvis man afholder sig fra at flygte eller beherske, men i stedet accepterer de underbevidste kræfter, frigøres der energi, symbolsk i form af et skrin med en overflod af guld. Det er Jungs arketypiske billeder, der genfindes som universelle temaer i eventyret. Man lærer sin skygge at kende, og ved at omfavne dæmonien opløser .man den.
Ind i varmen
Man kan indvende, at det .ikke kun er frøen, der forvandles til prins. Det omvendte sker også. Den gode fe kan blive til en ond heks, hvis man udelukker hende. Men tolkningen er den samme: når man forviser det harmløe til skyggerne, bliver det farligt. Alle forheksede prinser, indkapslede ideologer, knudemænd og triste hverdagsmennesker har kun det ønske at komme ud af den dybe ensomhed og ind i varmen.. Eller oversat til den menneskelige psyke, så skal de neurotiske fortrængninger frem i dagslyset, hvorved de forvandles til ressourcer, og ikke henlever deres nedbrydende eksistens i den underbevidste skyggeverden.

Evangeliet
Man kan spørge, hvor evangeliet finder sin plads i den systematik.. Ifølge Peter Værum ikke som'"en beskeden del af helheden, men som. den omfattende kærlighed, der ophæver skellet mellem de rigtige og de forkerte, mellem samfundet og dets skygge, mellem jeget og det fortrængte. Moderen, hvis lømmel afen forbryderspire er blevet bortvist fra skolen, ser på ham med kærlighedens øjne:
"-Min elskede dreng, siger hun..
Det er den synsvinkel, der anlægges i Det nye Testamente.. "
Et menneske kan deportere upassende lyster til skyggelaget. Et samfund kan hælde affald i havet. En farisæer kan overlade synderne til deres skæbne. Et parti ka.n udstøde de uregerlige. Men hvad kommer der ud af det? Ulykker. Ikke kærlighed.
    Så er man igen der, hvor man fristes til at kalde bogen livsbekræftende og optimistisk. Men det er fade og klistrede begreber, og sådan er Peter Værums fremstilling ikke. Folkeeventyrene langt mindre. Snarere er de lignelser i kristen forstand og diagnoser i jungiansk terminologi, men de er først og fremmest stramt vævede fortællinger, hvis moral aldrig er klam og direkte.Tværtimod:
Der var ,engang en prinsesse, som mødte en trold...
Læseren kan selv fortsætte. Det var læseren og anmelderen med, som pludselig stod ansigt til ansigt med angsten og skyggen.

Ét er sikkert. Peter Wærums bog »Frøer og Farisæe-re. Om eventyr og evangelium - set i lyset af Jung«, skal nok få mange læsere. Og et andet er, lige så sikkert. Den fortjener det!

Den 43-årige cand theol og exam. art i retorik, tidligere sognepræst ved Tagensbo kirke i København, har ydet en præstation til topkarakter med dette værk.
Med udgangspunkt i Jungs dybdepsykologi og inddragelse af såvel (især) Jes Bertelsens som Vibeke Arndals arbejder er det lykkedes Peter W ærum, ikke mindst på grund af sine gedigne teologiskei kundskaber og sit sikre evangeliske fodfæste, at give det psykologiske, kulturhistoriske og religiøse frie udsyn til den dybdepsykologiske tolkning, som især Jung har skabt det symbolske sprog for, og som for så mange har vist sig at være så forløsende et redskab i arbejdet for større selvindsigt og dermed dybere livsfylde.

Fra grunden
Peter Wærum røber et stort pædagogisk talent. Bogen er forbilledlig klart opbygget sproget er ganske enkelt en nydelse.
Alt bliver beskrevet fra grunden. Bogen kan læses med udbytte af såvel den, der i forvejen er bekendt med det jungianske symbolsprog, som den, der er absolut ukyndig indenfor dette egenartede område; men måske nok med det allerstørste udbytte af den, der i forvejen er fortrolig med det kristne symbolsprog, og som derfor er istand til fuldt ud at værdsætte det frugtbart nyskabende i en sammenkædning af disse to symbolverdener. En sammenkædning, der utvivlsomt kaster nyt lys over Jesu liv og lære, udvider perspektivet -uden så meget som at sætte en tøddel til af den i dåbspagten fastholdte kristne bekendelse - til berigelse for forkynderen og til glæde for tilhøreren.
Peter Wærum koncentrerer sig om det enkelte menneskes indre univers. Med udgangspunkt i folkeeventyrerne viser han, hvordan disse fortællingers dramatiske hændelsesforløb med stort udbytte kan forstås som symboler på de indre konflikter, som ethvert voksent menneske, der, som Kierkegaard udtrykker det, »vil gribe sig selv i sin evige gyldighed« må gennemleve for at blive »et selv«, et helt menneske uden behov hverken for at fortrænge sine egne skyggesider eller  - værre endnu - for at projicere disse fortrængninger over på sine medmennesker. Kort sagt et menneske der med Jesu ord i Bjergprædikenen ved, »at man ikke ved at bekymre sig kan lægge en alen til sin livsvej« - eller med Paulus, der citeres flittigt og forfriskende i bogen, har tilbunds erkendt, at »der er ikke forskel på træl eller fri, jøde eller græker, kvinde eller mand, thi alle er vi et i Jesus Kristus«.

Tolkningsgrundlaget
lægges i folkeeventyrene, men som vist inddrages også såvel evangelierne som Pauli Breve.
Men også H. C. Andersens eventyr såvel som for eksempel Astrid Lindgrens fortællinger analyseres.
Bogen er skrevet i et roligt og afklaret sprog. Behageligt fri for enhver form for manipulation. Det giver et stort frirum for læserens egne tanker og overvejelser.
Bogen om eventyr og evangelium er båret af en stor faglig viden og - ikke mindre væsentligt - et vældigt menneskeligt overskud. Frøer og Farisæere er en flot bog.
Og vidste man det ikke før, så ved man det efter endt læsning: Livet er en forunderlig kostbar gave - guddommeligt godt og glædeligt i grunden...